Størrelsen på en varmepumpe angives i kW – den varmeydelse, pumpen kan levere. Den rigtige størrelse afhænger af husets varmetab: hvor meget varme huset mister på en kold vinterdag. Det afhænger igen af størrelse, isolering, vinduer og hvor tæt huset er.
Beregn en vejledende størrelse
Tommelfingerregel: 30–65 W pr. m² afhængigt af isolering (EnergiGuides antagelse, vejledende). En installatør skal altid lave en varmetabsberegning, før størrelsen fastlægges.
Tommelfingerregler
| Hus | Typisk varmebehov | 140 m² hus |
|---|---|---|
| Bygget efter 2010 | ca. 30 W/m² | ca. 4,2 kW |
| Bygget 1980–2010 | ca. 40 W/m² | ca. 5,6 kW |
| Bygget 1960–1980, delvist efterisoleret | ca. 50 W/m² | ca. 7,0 kW |
| Før 1960, ikke efterisoleret | ca. 65 W/m² | ca. 9,1 kW |
Regn ud fra dit nuværende forbrug
Kender du dit årlige gas- eller olieforbrug, kan du regne husets varmebehov ud:
- Gas: m³ × ca. 11 kWh × 0,95 (kedlens virkningsgrad). 1.700 m³ gas ≈ 17.800 kWh varme.
- Olie: liter × ca. 10 kWh × 0,90. 2.000 liter olie ≈ 18.000 kWh varme.
- Fjernvarme: forbruget står direkte i MWh på din årsopgørelse.
Varmebehovet bruges til at beregne besparelsen i varmepumpe-beregneren og er et godt tjek af installatørens dimensionering.
Hvad sker der, hvis pumpen er for lille eller for stor?
- For lille: Pumpen kan ikke følge med på de koldeste dage, og elpatronen (direkte elvarme) må hjælpe til. Det er dyrt i drift.
- For stor: Pumpen starter og stopper ofte, hvilket giver lavere effektivitet og mere slid. Den er også dyrere at købe.
Moderne varmepumper med variabel kompressor (inverter) kan skrue op og ned for ydelsen, så de er mere tilgivende – men dimensioneringen betyder stadig meget.
Spørg installatøren om
- En varmetabsberegning for netop dit hus
- Hvilken fremløbstemperatur anlægget dimensioneres til
- Om enkelte radiatorer bør skiftes til større modeller
- Hvor stor varmtvandsbeholderen skal være til jeres forbrug
Hvad er en varmetabsberegning?
En varmetabsberegning opgør, hvor meget varme huset mister gennem tag, vægge, gulv, vinduer og ventilation ved den dimensionerende udetemperatur (typisk −12 °C i Danmark). Resultatet er den ydelse i kW, varmepumpen skal kunne levere. Beregningen bør være en del af ethvert tilbud.
Elpatron og spidslast
De fleste luft til vand varmepumper har en elpatron, der kan hjælpe på de koldeste dage. Det er normalt at dimensionere pumpen, så den klarer langt de fleste dage selv, og elpatronen kun tager toppen. Men kører elpatronen ofte, er pumpen for lille – og det bliver dyrt, fordi elpatronen bruger 1 kWh strøm pr. kWh varme.
Varmt brugsvand og beholderstørrelse
| Husstand | Typisk beholderstørrelse |
|---|---|
| 1–2 personer | ca. 150–180 liter |
| 3–4 personer | ca. 180–250 liter |
| 5+ personer eller badekar | ca. 250–300 liter |
Tre eksempler
| Hus | Areal | Vejledende størrelse | Prisestimat før tilskud |
|---|---|---|---|
| Nyere hus (2015) | 130 m² | ca. 4 kW | ca. 122.500 kr. |
| Parcelhus (1975), nyt loftisolering | 150 m² | ca. 7,5 kW | ca. 127.500 kr. |
| Ældre villa (1935), ikke efterisoleret | 180 m² | ca. 11–12 kW | ca. 135.000 kr. |
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kW skal en varmepumpe have til 150 m²?
Typisk 5–8 kW afhængigt af isoleringen. Et nyere hus kan klare sig med ca. 4,5 kW, mens et ældre, dårligt isoleret hus kan kræve 9–10 kW.
Skal der være ekstra kapacitet til varmt vand?
Varmtvandsproduktionen tager normalt kun en lille del af ydelsen, og varmtvandsbeholderen udjævner forbruget. Installatøren tager højde for det i dimensioneringen.


